personlig træning
Skræddersyede træningsforløb hos Blessed Performance
personlig træning
TILPASSET DIG OG DINE BEHOV
Hos Blessed Performance tager vi ordet “personlig” ret bogstaveligt. Når du starter et personligt træningsforløb hos os, er det nemlig dig, der sætter retningen for, hvad du gerne vil med din træning.
Det kan være, du gerne vil i bedre form, tabe dig eller finde noget andet end den træning, du er kørt træt i. Det kan også være, at du altid har haft lyst til at prøve thaiboksning, eller at du allerede har trænet i flere år og gerne vil have mere tid til at arbejde med din teknik.
Og hvis du ikke helt ved, hvad du vil endnu, er det også et fint sted at starte. Du behøver ikke have lagt en plan på forhånd. Vi tilpasser træningen løbende efter det, du gerne vil, og sørger samtidig for, at det bliver ved med at være sjovt at træne.
er personlig træning noget for dig?
Hvis du overvejer et personligt træningsforløb, men er i tvivl om, hvorvidt det er noget for dig, har du i en begrænset periode mulighed for at starte med en uforpligtende træning hos en af vores personlige trænere.
Her får du 60 minutter med fokus på puder og grundlæggende teknik, mens træneren undervejs lærer dig, dit niveau og dine mål bedre at kende. Har du efterfølgende lyst til at fortsætte, aftaler I sammen, hvordan dit forløb skal se ud.
Vores trænere
Lær mere om vores personlige trænere, deres priser, baggrund og hvordan de arbejder med deres klienter.
thaiboksning som træningsform
Mange forbinder kampsport med hårde miljøer og aggressivitet. Men i virkeligheden er det en utrolig alsidig træningsform, som fungerer rigtig godt som personlig træning – også for helt almindelige mennesker.
Træningen kombinerer kondition, styrke, balance og koordination på en måde, hvor man sjældent når at kede sig. Samtidig er det en højfunktionel træningsform, der aktiverer hele kroppen, mens pulsen holdes naturlig høj gennem hele træningen.
Og miljøet?
Du finder sjældent et træningsmiljø, der er mere imødekommende og inkluderende. I de fleste klubber træner vidt forskellige mennesker side om side, og det er netop noget af det særlige ved sporten. Her handler det langt mindre om baggrund og erfaring – og langt mere om respekt, udvikling og fællesskab.