Basic class
grundlæggende teknikker og øvelser
Vores begynderhold i thaiboksning er perfekt for dig, der vil lære sporten helt fra bunden. På holdet får du styr på de grundlæggende teknikker som slag, spark og fodarbejde. Træningen på vores begynderhold indeholder primært øvelser på både sandsæk og pads, og der er derved ingen sparring involveret.
OBS: Er du helt ny indenfor kampsport, anbefaler vi vores 4 ugers introforløb, så du er klar til at starte på begynderholdet efterfølgende.

all levels
højt tempo, teknikker og øvelser
Dette hold er til dig som gerne vil have en varieret træning i højt tempo. Vi kombinerer arbejde på sandsæk og pads med styrkeøvelser, så du får både teknik, kondition og styrke. Holdet er åbent for både begyndere og øvede. Er du helt ny indenfor kampsport, anbefaler vi at du gennemfører introforløbet først.
intermediate
kontaktøvelser og sparring
Vores intermediate hold er perfekt til dig, der vil dykke ned i mere avancerede teknikker, clinch-arbejde, kontaktøvelser og sparring. Selvom det ikke er et krav, at du har planer om at kæmpe, træner vi stadig både forsvars- og angrebsteknikker på et højere niveau, så du kan udvikle en stærk og alsidig kampstil.
fight team
kamptræning & forberedelse
Vores kamphold giver dig muligheden for at træne på et højt niveau og forberede dig til at træde ind i ringen. Holdet er dedikeret til både aktive fighters og upcomers. Vær opmærksom på at holdet er lukket og kræver godkendelse før deltagelse.
kvindehold
træning kun for kvinder
Vores lukkede kvindehold er for dig, der ønsker at træne i et fællesskab med andre kvinder. Træningen ledes af en kvindelig træner og består af kombination af pads- og sandsækarbejde, hvor du både udfordres fysisk og lærer forskellige teknikker.
børnehold
træning for børn fra 6-14 år
På vores børne- og ungdomshold får de yngste mulighed for at udvikle sig gennem kampsport i trygge rammer.
Træningen er aldersopdelt og kombinerer leg, bevægelse med grundlæggende teknikker, men samtidig en mere intens og udfordrende træning for de ældste.
Vi lægger særlig vægt på vigtige værdier som disciplin, respekt og selvkontrol. Børnene lærer at tage ansvar for deres træning, respektere hinanden og bruge selvkontrol, både når de træner og i hverdagen.
MØD vores team










KØB EN prøvetime
En prøvetime hos Blessed er en god indgang til at opleve, hvordan vi træner, og samtidig få en fornemmelse for miljøet, fællesskabet og den måde vi arbejder med vores medlemmer på. Du får et realistisk billede af tempo, øvelser og stemning, så du kan vurdere, om træningsformen matcher det, du søger.
Prøvetimen giver adgang til vores Basic-hold, medmindre andet er aftalt med en medarbejder. Holdet er tilpasset både begyndere og dig, der ønsker en rolig og tydelig introduktion til træningen. Vi sørger for udstyr og rammer – du skal blot møde op i træningstøj.
OBS: Er du helt ny indenfor kampsport, anbefaler vi, at du efterfølgende tilmelder dig vores 4-ugers introforløb. Det giver dig en grundlæggende forståelse for teknikker og træningsform, så du er godt forberedt til resten af vores hold.
Prøvetime
Engangsbeløb
- Giver adgang til Basic hold.
- Alt udstyr inkluderet.
- Booking igennem app.