medlemsbetingelser

Version 2.0 — gældende fra 1. december 2025

1. Formål og anvendelsesområde

Version 2.0 — gældende fra 1. december 2025

Disse generelle medlemsbetingelser gælder for træning og øvrige ydelser leveret af Blessed Performance ApS, CVR-nr. 43 46 48 25. Betingelserne beskriver medlemmets rettigheder og forpligtelser i forbindelse med medlemskab og brug af centerets faciliteter.

Ved indmeldelse bekræfter medlemmet at have læst, forstået og accepteret betingelserne samt de gældende husregler og centerets tolerancepolitik. Disse dokumenter udgør tilsammen aftalegrundlaget mellem medlemmet og Blessed Performance ApS.

2. Generelt

2.1. Disse medlems- og handelsbetingelser (”Betingelserne”) gælder for alle ydelser, medlemskaber og produkter, som medlemmet køber via Blessedperformance.dk eller direkte hos Blessed Performance ApS (”Virksomheden”).

2.2. Et personligt træningsforløb hos Virksomheden kan omfatte individuelle træningssessioner med personlig træner, rådgivning om træning og kost, adgang til holdtræning samt øvrige tilbud, som fremgår af den konkrete aftale. Det præcise indhold, omfang og varighed af forløbet fremgår altid af den specifikke aftale, der indgås ved købet.

3. Betaling og moms

3.1. Alle priser angives i danske kroner (DKK) og er inklusive 25 % moms for både privat- og erhvervskunder, i det omfang dette følger af gældende lovgivning. Medlemskabsprisen er den samme for alle medlemmer, uanset om medlemskabet er momspligtigt eller momsfritaget. Dette gælder dog ikke personlig træning, jf. pkt. 3.2, hvor der opkræves moms efter gældende regler, medmindre medlemmet opfylder betingelserne for momsfritagelse.

3.2. Personlig træning er momspligtig i henhold til ændringen af momslovgivningen, der træder i kraft den 1. januar 2026. For ydelser omfattet af momspligten tillægges 25 % moms. Såfremt medlemmet opfylder betingelserne for momsfritagelse efter loven opkræves moms ikke. Blessed ApS forbeholder sig ret til løbende at tilpasse opkrævning af moms i overensstemmelse med gældende lovgivning og myndighedspraksis.

3.3. Medlemskabet er løbende og fornyes automatisk. Det betales månedligt via betalingskort i appen eller ved faktura efter aftale. Første betaling og eventuelt oprettelsesgebyr forfalder ved tilmelding.

3.4. Betalinger håndteres af vores betalingsudbyder Frisbii. Medlemmet accepterer de til enhver tid gældende betalingsmetoder og -betingelser hos Frisbii.

3.5. Blessed ApS dækker gebyrer til betalingsindløser. Eventuelle gebyrer opkrævet af medlemmets bank eller kortudsteder påhviler medlemmet.

3.6. Medlemmet er ansvarligt for, at betalingsoplysninger til enhver tid er korrekte og opdaterede.

3.7. Betingelserne gælder også, hvis tredjemand er betalingsansvarlig, herunder en værge, jf. pkt. 5.

3.8. Ved manglende betaling følges nedenstående procedure:
– Påmindelse fremsendes via e-mail.
– Hvis betaling udebliver i 14 dage efter forfaldsdato, suspenderes medlemskabet midlertidigt.
– Ved fortsat manglende betaling kan medlemskabet ophæves, og hele det skyldige beløb forfalder til straksbetaling. Rykkergebyrer kan pålægges i overensstemmelse med rentelovens regler.

3.9. Såfremt betaling fortsat udebliver efter tredje rykker, kan kravet overdrages til inkasso. Medlemmet hæfter for alle omkostninger forbundet med inddrivelsen.

3.10. Drikkevarer og andre varer købt i centeret betales straks igennem kontantbetaling eller Mobilepay. Manglende betaling anses som misligholdelse og kan medføre spærring af medlemskabetPersonlig træning er omfattet af momspligt som følge af ændringen af momslovgivningen, der træder i kraft den 1. januar 2026. Der beregnes derfor 25 % moms på ydelser, der er momspligtige efter gældende regler. Hvis medlemmet opfylder betingelserne for momsfritagelse, opkræves der ikke moms.

Blessed ApS følger løbende udviklingen i lovgivning og myndighedspraksis og forbeholder sig retten til at tilpasse momsopkrævningen i overensstemmelse hermed.

4. Anden betaler

4.1. Ved oprettelse af medlemskab, hvor en anden end medlemmet påtager sig ansvaret for betalingen, indestår medlemmet for at have denne anden betalers samtykke hertil.

5. Umyndige & alderskrav

5.1. Hvis medlemmet er under 18 år eller umyndiggjort, kan medlemskab kun oprettes med samtykke fra en værge. Ved køb af børneabonnement kræves det, at der tilknyttes en forældre-/værge-konto, som aktivt tilkobles barnets medlemskab.

5.2. Ved oprettelse af børneabonnement skal både medlemsbetingelserne og eventuel børnekontrakt godkendes. Dette sker ved, at både barn og værge krydser af for accept ved køb og oprettelse.

5.3. Værgen er ansvarlig for, at den mindreårige overholder medlemsbetingelserne og hæfter fuldt ud for ethvert krav, som Blessed Performance måtte have mod medlemmet i forbindelse med medlemskabet.

5.4. Blessed Performance forbeholder sig retten til at afvise eller opsige et medlemskab, hvis korrekt og dokumenteret samtykke fra værge ikke kan fremlægges.

6. Medlemskabstyper

6.1. Ved indmeldelse vælger medlemmet den ønskede medlemskabstype. Priser er angivet pr. måned og inkluderer moms, medmindre andet specifikt er oplyst.

6.1.1. Holdundervisning
Medlemskabet giver adgang til holdtræning efter gældende holdplan og kapacitetsbegrænsninger.

  • Voksenhold: Adgang til alle ordinære voksenhold – DKK 499,-/måned
  • Børnehold: Adgang til børnehold (oprettelse kræver forældre-/værgeprofil, jf. pkt. 5) – DKK 299,-/måned
  • Kvindehold: Adgang til særligt lukket hold med begrænset deltagerantal – DKK 399,-/måned

6.2. Særlige forløb såsom bootcamps og andre særskilte forløb udbydes med egne vilkår og priser, der fremgår ved tilmelding.

6.3. Medlemskaber er personlige og må ikke overdrages, udlånes eller anvendes af andre end medlemmet selv.

7. personlig træning

7.1. Personlig træning tilbydes som et løbende, månedligt abonnement, hvor medlemmet kan vælge mellem 2, 4 eller 8 sessioner pr. måned. Prisen fastsættes individuelt afhængigt af træner, niveau og indhold. De til enhver tid gældende priser og vilkår fremgår af virksomhedens hjemmeside eller kan oplyses ved henvendelse til Blessed Performance ApS. Priserne kan justeres løbende i overensstemmelse med gældende regler om varsling.

7.2. Prisen for personlig træning fastsættes i overensstemmelse med gældende momsregler, hvorefter ydelsen kan være enten momspligtig eller momsfritaget afhængigt af medlemmets alder og øvrige relevante forhold. Der henvises i øvrigt til punkt 3.2.

7.3. Betaling for personlig træning forfalder forud for den aftalte månedlige periode. Ved opstart midt i en kalendermåned beregnes antallet af sessioner forholdsmæssigt ud fra købsdatoen og den resterende del af måneden. Fravigelse af de gældende betalingsvilkår kræver forudgående skriftlig aftale med Blessed Performance ApS.

7.4. Sessioner planlægges løbende i samarbejde mellem medlemmet og den ansvarlige træner. Aftalte tidspunkter er bindende for begge parter.

7.5. Afbud skal meddeles senest 12 timer før det aftalte tidspunkt. Ved afbud senere end dette tidspunkt, eller ved udeblivelse, anses sessionen for gennemført og der ydes ikke refusion. Blessed Performance ApS kan efter konkret vurdering og dokumenteret sygdom eller særlige omstændigheder tilbyde ombooking.

7.6. Sessioner, som ikke er afviklet inden udløbet af den pågældende måned, bortfalder uden ret til refusion eller overførsel til efterfølgende perioder, medmindre andet udtrykkeligt og skriftligt er aftalt.

7.7. Tilkøb til personlig træning
Medlemmet har mulighed for at tilkøbe adgang for træningspartnere til den aftalte session:

  • Én træningspartner: DKK 500,- pr. måned
  • To træningspartnere: DKK 800,- pr. måned

8. Adgang og brug af centeret

8.1. Adgang til centeret foregår via vores app. Adgangen er personlig og må ikke deles eller overdrages. Det er ikke tilladt at lukke andre ind i centeret, uanset årsag. Misbrug af adgang medfører øjeblikkelig spærring af medlemskab og kan føre til bortvisning.

8.2. Medlemmer skal forlade centeret senest ved lukketid. Seneste adgang er én time før alarmaktivering.

Åbningstider:

  • Mandag – tirsdag: 06.00 – 22.00
  • Onsdag: 06.00 – 13.00 og 15.00 – 22.00
  • Torsdag – fredag: 06.00 – 22.00
  • Lørdag – søndag: 06.00 – 18.00
  • Helligdage: 06:00 – 18: 00 

8.3. Aldersgrænser og ansvar:
– Børn under 12 år må ikke være i styrkeområdet.
– Børn 12–15 år skal være under opsyn af en værge.
– Værger er ansvarlige for barnets adfærd og sikkerhed.

8.4. Gæster må ikke benytte centeret uden gyldigt medlemskab eller særskilt tilladelse.

9. Udstyr

9.1. Alle medlemmer med aktivt medlemskab skal medbringe deres eget udstyr til træning. Dette omfatter handsker, håndbind, tandbeskytter, benskinner og andet relevant træningsudstyr. Kravet er indført af hensyn til både kvalitet og hygiejne.

9.2. Undtagelser gælder for PT-klienter samt deltagere på introforløb og prøvetimer, hvor udstyr stilles til rådighed som en del af forløbet.

9.3. Hvis et medlem møder op uden udstyr, kan nødvendige produkter købes i centret inden træningsstart.

9.4. Ved sparring er følgende udstyr obligatorisk og skal medbringes af medlemmet selv: handsker (minimum 16 oz for mænd, minimum 14 oz for kvinder), tandbeskytter, skinner og håndbind.

9.5. Hård sparring er ikke tilladt uden forudgående aftale. Undtagelser kan forekomme i forbindelse med kamptræning, hvor dette er eksplicit aftalt.

9.6. Medlemmer der møder op uden påkrævet udstyr kan blive bedt om at forlade træningen. Gentagen manglende overholdelse eller uacceptabel adfærd kan medføre midlertidig suspension.

10. Booking, tilmelding og afmelding

10.1. Tilmelding og afmelding til hold foretages via vores app, og afmelding skal ske senest 1 time før holdstart. For sen afmelding medfører et gebyr på 25 kr. Hvis et medlem udebliver uden at afmelde sig rettidigt, pålægges der et gebyr på 50 kr., som automatisk tilføjes medlemskabet.

10.2. Medlemmer skal være tjekket ind ved holdstart. Tjek-ind efter holdstart betragtes som for sen check-in og medfører et gebyr på 25 kr.

10.3. Adgang til hold forudsætter gyldig booking. Når et hold har nået sin maksimale kapacitet, vil medlemmer uden forudgående tilmelding blive afvist.

10.4. Trænere og personale kan, efter vurdering af sikkerhed, kapacitet eller adfærd, afvise deltagelse for at sikre optimale rammer for træningen.

11. Opsigelse og bero

11.1. Medlemskabet kan opsiges med et varsel på løbende måned + 1 måned. Opsigelsen skal fremsendes skriftligt til opsigelse@blessed.dk og indeholde navn, fødselsdato samt kontaktoplysninger.

11.2. Medlemskabet kan sættes i bero mod et gebyr på 100 kr. Bero kan maksimalt løbe tre måneder ad gangen.

11.3. Ved suspendering som følge af manglende betaling kan medlemskab først genaktiveres, når udeståenderne er fuldt betalt.

12. Helbred, sikkerhed og ansvar

12.1. Al træning i Blessed Performance foregår på eget ansvar. Det er medlemmets ansvar at være i en helbredstilstand, der gør deltagelse forsvarlig. Enhver tvivl om helbred bør afklares med egen læge inden træning.

12.2. Blessed Performance kan afvise deltagelse på hold eller i aktiviteter, hvis et medlem viser tegn på sygdom, skade eller andre forhold, der kan udgøre en risiko for sig selv eller andre. Instruktioner fra trænere og personale skal altid følges.

12.3. Blessed Performance er ikke ansvarlig for:

  • Personskader opstået i forbindelse med træning eller aktivitet i centret, som skyldes forkert teknik eller manglende efterlevelse af instruktioner.
  • Skader eller tab som følge af uheld, fald eller andre hændelige hændelser.
  • Tyveri, bortkomst eller skade på personlige ejendele.

12.4. Trænere og personale kan til enhver tid afvise deltagelse, hvis medlemmet vurderes at være ude af stand til at deltage sikkert.

12.5. Ansvarsbegrænsningen gælder i det omfang, det er tilladt efter ufravigelige regler i dansk ret. Blessed Performance kan udøve de rettigheder og begrænsninger, som følger af gældende lovgivning.

13. Doping og rusmidler

13.1. Det er ikke tilladt at anvende, besidde, overdrage eller medvirke til brug af dopingmidler eller andre ulovlige stoffer i eller omkring centeret.

13.2. Indtagelse af alkohol eller andre rusmidler før, under eller efter træning er ikke tilladt.

13.3. Overtrædelse af disse bestemmelser medfører omgående bortvisning og kan føre til ophævelse af medlemskabet..

14. Adfærd, regler og sanktioner

14.1. Medlemmer skal bidrage til et sikkert, respektfuldt og positivt træningsmiljø. Aggressiv, truende, respektløs eller krænkende adfærd accepteres ikke.

14.2. Ved brud på regler, instruktioner eller gældende retningslinjer kan følgende sanktioner iværksættes:

  • Mundtlig eller skriftlig advarsel
  • Midlertidig karantæne
  • Ophævelse af medlemskab uden refusion

14.3. Fejl i booking, adgang eller systemer giver ikke ret til kompensation, hvis medlemmet selv har tilsidesat gældende regler.

15. Kameraovervågning og databeskyttelse

15.1. Centeret er udstyret med kameraovervågning. Optagelser anvendes udelukkende til følgende formål:

  • At opretholde tryghed og sikkerhed for medlemmer og personale
  •  At kontrollere adgangsforhold og overholdelse af centerets regler
  • At dokumentere hændelser, skader, konflikter og eventuelle brud på medlemsbetingelserne

15.2. Kun ledelsen har adgang til optagelser, og al håndtering sker i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

15.3. Ved oprettelse af medlemskab accepterer medlemmet kameraovervågning som en del af sikkerhedsdriften i Blessed Performance.

16. Foto- og videooptagelser

16.1. Ved indmeldelse accepterer medlemmet, at der kan foregå foto- og videooptagelser i træningsområderne, både foretaget af Blessed Performance og af medlemmer, der filmer egen træning. Optagelserne vil typisk vise almindelige træningssituationer, hvor andre kan indgå som baggrundspersoner, i overensstemmelse med gældende lovgivning.

16.2. Optagelser er ikke tilladt i omklædningsrum, badefaciliteter eller andre områder med forventet privatliv.

16.3. Blessed Performance kan anvende materiale fra træningen på egne digitale platforme til kommunikation og markedsføring. Ved brug af nærbilleder eller optagelser, hvor et medlem tydeligt fremstår som hovedmotiv, indhentes som udgangspunkt samtykke inden offentliggørelse.

16.4. Medlemmer forventes at udvise almindelig omtanke ved egne optagelser og tage hensyn til andre i træningsmiljøet.

16.5. Medlemmer kan til enhver tid kontakte ledelsen ved spørgsmål eller ønsker til håndtering af materiale.

17. Persondata og kommunikation

17.1. I forbindelse med oprettelse og administration af medlemskab indsamler og behandler Blessed Performance personoplysninger om medlemmer i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

Oplysningerne anvendes udelukkende til:

  • Administration af medlemskab og betaling.
  • Kommunikation om ændringer, nyheder og relevante informationer.
  •  Adgangsstyring og sikkerhed.

Kommunikation modtages digitalt via e-mail, SMS eller app.

17.2. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger, herunder dine rettigheder i henhold til databeskyttelsesforordningen, i vores privatlivspolitik på Blessedperformance.dk. Privatlivspolitikken er en integreret del af dit medlemskab og aftalegrundlaget.

18. Fortrydelsesret

18.1. Ved køb af ydelser hos Blessed Performance ApS har medlemmet 14 dages fortrydelsesret fra købsdatoen, i det omfang det følger af forbrugeraftaleloven. Hvis du vil gøre brug af din fortrydelsesret, skal du sende en e-mail opsigelse@blessed.dk. Vær opmærksom på, at fortrydelsesretten ophører, hvis du bruger din mobil til at få adgang til centret eller tilmelder dig et hold.

18.2. Falder fristen på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den førstkommende hverdag.

18.3. Det er medlemmets ansvar at kunne dokumentere, at fortrydelsesretten er benyttet rettidigt.

19. Klager

19.1. Ønsker medlemmet at klage over sit medlemskab, skal henvendelse ske skriftligt til Blessed Performance via e-mail: kontakt@blessed.dk.

19.2. Medlemmet har også mulighed for at indgive klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

Klage indsendes via: www.forbrug.dk

19.3. Medlemmet kan endvidere benytte EU’s online klageportal til udenretlig tvistbilæggelse, hvis medlemmet er forbruger og bosiddende i et andet EU-land. Ved indgivelse af klage via portalen skal Blessed Performances e-mailadresse oplyses: kontakt@blessed.dk.
Link: https://ec.europa.eu/odr

20. Øvrige bestemmelser

20.1. Blessed Performance forbeholder sig retten til løbende og ensidigt at ændre disse betingelser. Ændringer offentliggøres på virksomhedens hjemmeside og varsles rettidigt via digitale kanaler.

20.2. Ved væsentlige ændringer for medlemmet varsles disse med 30 dages skriftligt varsel via e-kommunikation, inden ændringerne træder i kraft.

20.3. Medlemmet kan til enhver tid opsige sit medlemskab i overensstemmelse med de gældende opsigelsesvilkår, jf. punkt 9.

20.4. Blessed Performance forbeholder sig retten til med rimeligt varsel at ændre træningslokation for afholdelse af sessioner.

21. Lovvalg & værneting

21.1. Enhver tvist, der måtte udspringe af disse betingelser – herunder fortolkning, gyldighed og omfang – er underlagt dansk ret og skal behandles ved Blessed Performance ApS’ til enhver tid gældende værneting, medmindre ufravigelige regler om forbrugerbeskyttelse tilsiger andet.

22. Kontakt og kommunikation

22.1. For at sikre korrekt og effektiv behandling skal henvendelser ske til den relevante e-mailadresse:

Opsigelse og fortrydelse: opsigelse@blessed.dk

Klager og generelle henvendelser: kontakt@blessed.dk

Spørgsmål vedrørende persondata: kontakt@blessed.dk (att: Dataansvarlig)

22.2. Digitale henvendelser anses som modtaget, når de er tilgængelige for Blessed Performance.

23. Version & dato

23.1. Dette er version 2.0 af Blessed Performance ApS’ medlemsbetingelser.

23.2. Betingelserne er gældende for alle personlige træningsforløb og medlemskaber indgået efter 1. december 2025.